Det byrja etter ei tanntrekking. Visdomstanna satt hardt og komplisert og tannlegen sa eg nok kunne bli slapp nokre dagar. Så besvimte eg nesten på butikken og måtte matast med sjokolade av dei ansatte. Eg låg i senga i eit par dagar etter det.

Men planen var å ta ein sydentur den kommande helga. Og det gjorde eg. Godt med sol på kroppen. Men ALT anna gjorde meg gretten. Dårleg sydenmat, innpåslitne sydentyper, overfylte strender, elendig shopping o.s.v. Forbanna meg sjølv for å "gløyma" kor mykje eg hater syden. Stakkars venninna mi, som var på sin første sydentur ( og elska det, spesielt gutane..) fekk høyra det.

Eg var framleis trøtt og hadde lyst på pannekaker med is. Men då dei serverte ei pannekake med ein isklatt på størrelse med eit kronestykke sendte eg den resolutt tilbake. Ikkje prøv å vera gniten med isen! Eg gjekk på pannekakejakt og spurte på hotellet attmed. Jo, pannekaker skulle eg få. Først kom isen, god. Men kjem pannekaka snart? Joda. Halveis ned i isen kjem dei med... Brownies! Arrrrrrgh! Kva er dette? Det er faen ikkje pannekake. Prøver de å lure meg? Trur de eg skal betale for dette svindelforsøket? Nei nei nei. Og eg forlater stedet, gir opp pannekakene og går på hotellet og legg meg. Under normale omstendigheter ville eg elska brownies.

Heima frå syden, framleis med ferie reiste eg heim til familien. Ingen var heima. Sov heile veka og begynte å bli bekymra for energinivået mitt. Men neste veka skulle eg til Oslo og finna meg ny jobb og leilighet.

Eg fekk låna ein leilighet i Oslo. Gleda meg til å reisa til storbyen og finna nye moglegheiter. Eg burde kanskje planlagt lit meir nøye, men likte og tanken på å berre reise avgårde og sjå kva som dukker opp. Men dagane vart tunge. Sto opp, dusja, vart trøtt igjen og la meg ned. Kom meg ikkje nedover mot sentrum før det var ettermiddag. Og der måtte eg ta ein pust i bakken først. Drikka kaffi på kaffibrenneriet og ligga i slottsparken for å "planlegge". Eg kom meg på ein einaste visning i Bygdøy Alle. Ingen jobber vart søkt. Eg reiste tilbake til Bergen og var seriøst bekymra for energinivået. Kunne eg ha eit sånnt utmattelsessyndrom?

I løpet av den neste veka byrja andre tanker å melda seg. Og eg gjekk rundt og kjente etter symtomer på det utenkelige. Men hadde då tatt forholdsregler, eller forresten etterpå... men det skal jo vera 99 % sikkert sånn ca. Eg venta og venta, men det eg venta på kom ikkje. Og så måtte eg ta turen, kjøpa ein test og få bekrefta det eg allereie visste.

Eg hadde aldri trudd det. Barn var ikkje i planen akkurat no. Men jammen bestemte eg meg for det.

Og det er eg, til tross for store utfordringer, glad for idag to dager før termin. Eg venter spent på jenta mi.

Eg har hatt ei lang pause i blogginga, først p.g.a trøtthet, så graviditeten generellt. Ikkje heilt greit å blogge om dating o.l når ein ikkje driv med det. Eg veit ikkje korleis det blir framover heller. Usikker om dette passer som ein "mammablogg". Kanskje eg må starte ein ny for det, til å driva i permisjonstida.

Blir jo færre eventyr og reiser no ei stund framover, men eg har ingen planer om å bli kjedelig. Det tar seg nok opp igjen! Men er klar for å laga ein fin heim no. Og vera litt i den.

Tusen takk til alle som har etterlyst meg og sakna bloggen min!

..... skrev:

Å Gud så huldreherlig du stråler

både ute og inne

Det rykker i min tegne og malehand

og mitt kunstnersinn blir så nyfiken.

Jeg er både en velordnet mann

og en sanselig, naturglad faun.

Hilsen

.....

Sv: ..

Jeg sanser deg

så forunderlig mange fasetter

også strömmer mellom fasettene

Jeg sitter nå på et bibliotek i Härjedalen

der jeg har en gammel, vakker villa fra 1938

Jeg lever når jeg er her

spiller Gustav Mahler höyt, og mye mere

har 2000 böker, tegne-og malesaker

nå stenger det her

jeg er tilbake på mandag en gang

Jeg har ikke nett i villaen enda

jeg skal kjöpe to 3-säter chesterfield der

med stoppinger også i setet

jeg kjenner meg glad ved ditt poetiske svar

du har noe ved deg og i deg

som svärt få har.

Fram til mandag er jeg

kun på mobil ........

jeg nyter å väre i min villa fram til

mandag

da drar jeg til Oslo.

I sommer skal jeg kanskje seile langs kysten

jeg nyter også å väre i Marrakech

har värt der mange ganger.

Dette ble litt surrealistisk

og det kjennes rett for meg.

god aften

...

Og sånn har det seg at eg sit her og drøymer om vakre villaer,(Hvis det er sveitservilla dør eg, eller kjem med ein gong! eller kanskje det er ein sånn Emil-villa), googler Gustav Mahler og fantaserer om Marrakech. Eg smaker på ordet Marrakech og kjenner at det er ein drøm som gjer livet verdt å leve.

Hvad han hvisker når han hviler
ved din side, svøbt i duften
af dit lyse hår og gemt i
dine sansers mørke pragt -
hvad hans hjerte råber til dig,
hvad der toner gennem luften,
skal du gemme, tro - og glemme
mest af alt hvad han har sagt.

Men når natten er til ende,
og de pigelige kræfter
ikke mere når hans sanser
skal du skjule dig igen,
skal du glemme hvad han hvisked,
hvad han græd og længtes efter;
hvis det gør dig ondt at mindes,
skal du glemme det igen.

Og han lyver ikke for dig,
når han hviler ved din side,
når han kysser dine øjenhår
og synker mod dit skød,
når han brænder ord imod dig,
som du aldrig skulde vide,
når han løser alle lænker
af sin længsels unge glød.

Men det sandeste i verden
skal du vide, er hans stemme,
når han hviler ved din side,
når han er dig ganske nær,
hvad hans hede læber hvisker,
skal du gemme, tro - og glemme,
det er livets dybe åndedrag,
en drøm og stjerneskær.

Du skal bare ta imod det
som et lille dyr i livet,
hed af glemsel, stum af lykke
ved at gro og være til,
du skal åbne dig og grådigt
drikke alt hvad han har givet,
du skal tro på det han hvisker
i det korte, stumme spil.

                                 Tove Ditlevsen

           (også tolka av Kari Bremnes)